Har du brug for forandring i dit liv?

Savner du overskud og glæde i hverdagen? Og kunne du tænke dig at opleve, hvordan psykoterapi kan være med til at forbedre din livskvalitet? Terapi er en hjælp og støtte, når livet går os imod. 

Når vi har brug for at komme videre og ønsker større bevidsthed om os selv. Når vi oplever, at vi sidder fast i gamle mønstre, mangler glæde og mening, eller af forskellige grunde har ondt i sjælen. 

Det kan være, at du har brug for hjælp til følgende;

  • Opnå større selvværd, og tro på dig selv.
  • Få løsnet op for gamle, fastlåste mønstre.
  • Sætte grænser overfor andre og passe bedre på dig selv.
  • Slippe af med angst, stress og depression.
  • Finde dine ressourcer, og nå dine mål.
  • Få bedre kontakt til dine følelser, og større nærvær.
  • Opnå bedre kommunikation, større forståelse og nærhed i dit parforhold.
  • Du/I overvejer skilsmisse og har brug for støtte/råd og vejledning til at opnå bedre samarbejde omkring samværsaftaler og/eller konflikter som vedrører sager i f.eks. Statsforvaltningen.


Når du vælger at gå i psykoterapi, forholder du dig aktivt til dine udfordringer og tager dine problemer alvorligt. Udfordringer i livet kan på den måde blive en anledning til vækst og større livskvalitet. Læs mere om hvad Psykoterapi er, og hvordan jeg arbejder under fanebladet Psykoterapi. 

Nedenfor, under overskriften "Artikler", kan du læse et par eksembler på artikler jeg har skrevet som behandler forskellige aspekter af psykologien og personlig udvikling. 

Valg af Psykoterapeut 

At finde frem til den rigtige terapeut, kan være svært. For din egen sikkerhed bør du vælge en terapeut som opfylder kravene for optagelse i Dansk Psykoterapeutisk Forening. 

Jeg er uddannet på en af ministeriet godkendt udannelsesinstitution, og medlem af Dansk Psykoterapeut Forening

Jeg arbejder sideløbende som behandler i Aarhus Kommune i komplekse sager indenfor områderne seksuelt overgreb, akut krise og traumer. Derudover yder jeg konsulentbistand til professionelle i kommunerne rundt om i landet efter aftale med Socialstyrelsen, VISO. 

Jeg modtager jævnligt supervision og egenterapi, som er med til at sikre kvaliteten af terapien, og videreuddanner mig løbende i terapeutiske metoder, der er relevante i forhold til det terapeutiske arbejde. 

Etik 

Jeg arbejder ud fra Psykoterapeutforeningens etiske reglsæt hvilket bla. betyder, at jeg har tavshedspligt - at alle henvendelser og oplysninger behandles fortroligt. På psykoterapeutforeningens link ovenfor, kan du læse mere om foreningens retningslinier. 

Artikler til inspiration

Jeg har skrevet forskellige artikler som behandler forskellige temaer og aspekter af psykologien, personlig udvikling eller parforhold. Du kan læse et par eksembler nedenfor og måske genkende nogle af dine temaer; 

Lider du også af hensynsbetændelse?

Jeg har opdaget, at det er svært for rigtig mange mennesker at sætte grænser, og sige fra.

Ofte kommer vi med lange forklaringer som vi ikke engang selv tror på, fordi vi har så svært ved at stå ved os selv og sige, “nej”.

Det kan der være mange årsager til, og ofte viser det sig at de mønstre vi har fået med os fra vores opvækst, er årsagen. Vi lider af hensynsbetændelse, som jeg kalder det. Og vi har lært at tage så meget hensyn til andre, at vi slet ikke kan finde hensynet til vores egne ønsker og behov, længere. 

Der er dog noget du kan gøre, helt konkret. 

Måden at kommunikere på, kan hjælpe dig til at blive mere tydelig, sige fra og holde fast på dit. Når du lærer at kommunikere på en god og assertiv måde, vil du opdage at det er lettere at sige “nej”, nemmere at være uenig med andre, og sætte grænser.

Assertion, eller at være assertiv betyder at udtrykke sin mening uden at angribe andre eller forsvare sig. 
Men hvordan gør man så det? Hvordan kommunikerer man assertivt? 

Forestil dig en hverdagssituation, hvor nogen kommer og beder dig om at gøre et eller andet, som du ikke har lyst eller tid til. Det kunne f.eks være i en arbejdssituation eller i forhold til familie og venner. 
Du gør følgende: svar med sætninger der består af to dele. 

I den første del af sætningen anerkender du, at du har hørt den anden persons behov eller ønske, og i den anden del af sætningen kommer du med dit svar.

Eksembel 1: 
Din kollega siger: “Jeg er nødt til at gå, og kan ikke nå at blive færdig. Kan du ikke lige gøre de sidste breve færdige for mig?” 
Dit svar: “Jeg kan godt høre at du er presset og har brug for hjælp, men det kan jeg desværre ikke”.

Eksembel 2:
Din veninde eller ven siger: “Jeg glæder mig rigtig meget til at se dig til vores middagsselskab på fredag. Jeg tror det vil være godt for dig at komme lidt ud, og møde andre mennesker”.
Dit svar: “Det er sødt af dig at tænke på mig, og jeg kan ikke komme fredag aften.
Hvis personen insisterer og f.eks siger: “Jamen jeg har glædet mig rigtig meget til at se dig”, kan du gentage dit budskab og sige: “Det er dejligt at du tænker på mig, og jeg kan ikke den aften. 
Hvis personen fortsætter, kan du fortsætte med at gentage det du sagde, og før eller siden giver personen op.

Når du har udtrykt dig, og sagt “nej”, eller udtrykt din mening om et eller andet, så forvent ikke at den anden person er enig med dig, eller støtter dig. Forvent det modsatte. Forvent, at personen vil blive ved at bede dig hjælpe, eller fastholde sin mening og argumentere.

Igen, kan du gentage dit svar, venligt men bestemt. 

Hvis nogen uventet beder dig om noget, og du bliver overrumplet og ikke er sikker på hvordan du skal svare, kan du give dig selv en ”time out”, og undlade at svare med det samme. Lad os tage eksemplet fra før. Denne gang med en “time out”;
Din veninde eller ven siger: “Jeg glæder mig rigtig meget til at se dig til vores middagsselskab på fredag. Jeg tror det vil være godt for dig at komme lidt ud, og møde andre mennesker”.
Dit svar: “Det lyder rigtigt hyggeligt. Tak fordi du tænker på mig. Jeg vil lige tjekke min kalender først, og vende tilbage”. Ved at udsætte dit svar giver du dig selv tid til at planlægge hvordan, og hvad du vil svare. 

Det er svært at holde fast på sit og sætte grænser, især hvis man i rigtig mange år, har været vandt til at gå på kompromis med egne ønsker og behov, og givet efter for andres, i stedet for. Og når det endelig er lykkedes at sige “nej” - har behovet for at komme med lange forklaringer måske vist sig, fordi skyldfølelsen får overtaget. Skyldfølelsen over at tage vare på sig selv, i stedet for alle andre. 

Husk på, at Rom ikke blev bygget på én dag. Det tager tid at ændre på sin adfærd. Husk også på, at du har ret til at have dine følelser og meninger. Du behøver ikke at retfærdiggøre, komme med forklaringer eller finde på undskyldninger for dine valg, meninger, overbevisninger eller din adfærd. Du har ret til at være dig!

Og måske Søren Kierkegaards citat kan hjælpe dig med at finde modet frem, ændre på dine mønstre, og slippe af med hensynsbetændelsen. 

"At turde, er at miste fodfæste for en stund. Ikke at turde, er at miste sig selv for evigt." - Søren Kierkegaard.

Helle Mengel
Par- og Psykoterapeut MPF


Kender du dit kærlighedssprog?

I mit arbejde som parterapeut, oplever jeg ofte menneskers uforløste længsel efter kærlighed, og følelse af ikke at være elsket af deres partner. Og jeg hører ofte sætninger som;

“Jeg føler mig ikke elsket af ham”, “Hun siger aldrig, at hun elsker mig” eller “Han viser aldrig sine følelser”.

Ofte viser det sig, at det ikke er mangel på kærlighed der adskiller os, men kærlighedssproget som er forskelligt. 

Det kan gøre ondt at føle sig uelsket af sin partner. Og følelsen af at være ensom i tosomheden, truer. Måske skruer vi op for vores egen indsats i forhold til partneren, i håb om at få bare lidt af den kærlighed, som vi længes sådan efter. Men mange gange forstærkes følelsen af at være uelsket, og frustrationen lurer. 

Der kan være forskellige grunde til, at vi ikke føler os elsket. En forklaring kunne være forskellen på vores kærlighedssprog.

Der findes nemlig mange forskellige måder at vise sin kærlighed på, og lige så mange måder at forstå den på. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan vi selv udtrykker vores kærlighed til andre, og vice versa. 

Når det er så vigtigt at lære kærlighedssproget at kende, er det fordi, det ofte er i tolkningen, det går galt for os. Når vi ikke sætter os ind i, hvordan andre udtrykker deres kærlighed til os, kan vi gå glip af rigtig meget. Vi forstår simpelthen ikke sproget, og dermed heller ikke budskabet. 

Jo bedre vi forstår vores partners måde at udtrykke sin kærlighed på, jo bedre kan vi mærke kærligheden. Også selvom det ikke lige er måden, vi gerne vil have den vist på. 

Der er ingen der er forkerte. Vi har alle lært forskellige måder at udtrykke os på. Vi har altid muligheden for at lære nyt, og tale sammen om, hvordan vi godt kunne tænke os noget andet og det starter med forståelsen. 

Du kan selv starte med at undersøge, hvordan du viser dine følelser overfor dem, du holder af. Måske kan nedenstående hjælpe dig på vej;

  1. Bruger du mest ord til at vise din kærlighed, eller er du mere til berøring?
  2. Giver du mange gaver? Eller andre opmærksomheder?
  3. Er du nærværende, lyttende og engageret i kontakten?
  4. Giver du meget af din tid til dem du elsker?
  5. Hjælper du andre med små og store ting? 


Når du har fundet frem til dit eget kærlighedssprog, kan du tænke over, om du bliver forstået. Véd dine nærmeste, at det er sådan, du viser dine følelser og kærlighed? 

Samtidig kan du også give andre muligheden for at fortælle dig, hvordan deres kærlighedssprog er. Hvordan de udtrykker deres kærlighed overfor dig.

Det er vigtigt, at du er helt klar og tydelig i forhold til dine behov, sådan at dine muligheder for at få dem dækket øges. Og der er mange gode grunde til at mestre kærlighedens sprog. Det her var bare nogle af dem.

Helle Mengel
Par- og Psykoterapeut MPF


Slip af med din indre kritiske stemme.

De fleste af os kender den nagende indre kritiske stemme som blander sig når vi endelig beslutter os for at udfordre os selv, prøve noget nyt eller få taget fat på konflikter eller svære samtaler med venner, familie eller kollegaer.

Vi bekymrer os, og tvivler på os selv når vi skal udrette eller opnå noget: Kan jeg mon klare jobbet? Få den lønforhøjelse? Vil jeg lykkes på min første date?

Selvom en stor del af bekymringerne aldrig  bliver til noget, og viser sig at være spild af tid, varer det ikke længe før en ny bekymring tager form og sår tvivl om vores evner.  Det engelske ord for bekymringer er "worry" og kommer fra det middelalderengelske udtryk “wyrgan”, som betyder "at kvæle". Og det er lige hvad bekymringer ofte gør.  De holder os beskæftigede men bringer os ingen vegne.

En vis portion bekymring er naturligt og må forventes når vi bevæger os mod nye udfordringer, men det vigtigt at skelne mellem naturlige bekymringer og bekymringer som er et resultat af internaliseret kritik, eller `en indre kritisk stemme´!

Internalisering betyder at adoptere eller overtage andres holdninger (ofte vores forældres) som vores egne. Også de holdninger som er rettet mod os selv.  Hvis vi f.eks. ofte har oplevet tvivl på vores eget værd gennem vores opvækst, vil vi måske begynde at optage denne tvivl på os selv, som vores egen.

En vellykket inernalisering af gode værdier fra omverden er vigtig for evnen til social tilpasning, mens en mislykket internalisering kan akkulumere mistillid, selvkritik og selvfornægtelse og spænde ben for vores mulighed for at udvikle os.

Internaliserede `stemmer´ angriber vores tro på os selv, og vores evne til at opnå vores mål.

Så hvordan kan vi vinde kampen over bekymringerne og opnå kontrol over eget liv.

Første trin i den terapeutiske proces er at blive klar over, og få indsigt i hvad disse foræderiske tanker eller `stemmer´ fortæller os om os selv. F.eks. ”Du er doven. Du duer ikke til noget”. 

Næste trin er at italesætte disse `stemmer´og identificere deres oprindelse. Vi vil f.eks. opdage at de stammer fra vores forældre og erindre at, ”Det var det min far plejede at sige til mig, som barn”!

Erkendelsen af, at der er sket en internalisering, og at tvivlen på os selv ikke tilhører os, men er indlært udefra, hjælper os til at opbygge medfølelse for os selv. Indsigten åbner mulighed for at skabe nye positive holdninger til os selv, og tillid til vores evner. 

Vi vil have lettere ved at begive os afsted på nye og ukendte veje, udvikle os, og opnå vores mål i livet.

Helle Mengel                                                                                                     Par- og Psykoterapeut MPF 

Psykoterapeut MPF Helle Mengel - Telefon 4056 4141 - hm@psykpriv.dk © Psykpriv.dk